Du er her

Senioruniversitet 4 - Populisme

Populismens to ansigter: en verdensrejse
Lars Johannsen, Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Populisme bliver ofte anvendt som et negativt udtryk. Vi kender det fra den offentlige debat, hvor et populistisk forslag er urealistisk eller ’taler til den indre svinehund’. Der advares også ofte imod populisme. Populisme svækker demokratiet, må vi forstå. Nogle ser lige frem populisme som fascismens budbringer. Andre ser mere populisme som en reaktion på samfundsmæssige problemer: økonomisk udvikling, migration eller korruption, og at populismen i den forstand er en positiv kraft. En kraft, som giver stemme til nye bevægelser og ’genstarter’ det politisk system. 

Foredraget tager udgangspunkt i de to modsatrettede opfattelser og diskuterer hvad populisme egentligt er. Er det samme fænomen? Alle populistiske bevægelser argumenterer for, at være ’på folkets side’ mod sociale, økonomiske eller politiske kræfter, der undertrykker, udnytter eller udbytter dem. Hvordan kan det, at være ’på folkets side’ blive et demokratisk problem? Hvorfor ser vi populistiske ledere føre ’uansvarlig’ politik?

Populisme er et globalt fænomen. Foredraget vil sammenligne populistiske bevægelser i en rejse verden rundt. Hvordan skal vi forstå Trump, Filippinernes Duterte, Evo Morales i Bolivia, Podemos i Spanien, Syriza i Grækenland, AFD i Tyskland, Ungarns Victor Orbán, den tidligere zambiske præsident Michael Sata og hele debatten om Sverigedemokraterne?

Onsdag, 24. april 2019, kl. 15.00.
Unummererede siddepladser, lille sal, JYSK MUSIKTEATER.
Kr. 100 / kr. 300 for alle fire foredrag - tilmelding her.

Arr. AOF Midt Aftenskolerne

Spilletider

Billetsalg ved AOF, tlf. 8681 2100

Onsdag - 24.04.2019
15:00
Prisgr. 1:
100,-