Årets mandlige solist var tenoren Dominique Moralez, som har sunget på alverdens scener i eksempelvis Tokyo, Beijing, Shanghai, Hong Kong, Singapore, New York, Chicago, Paris og København. Han er uddannet på Opera National de Paris i Frankrig, hvor han efterfølgende har haft roller på alle de nationale operahuse i Frankrig. På TV har Dominique desuden haft stor succes i France 3’s opsætning af Mozarts ”Tryllefløjten”, som er blevet vist utallige gange verden over. De seneste år har han turneret Danmark rundt i Rossinis ”Barberen i Sevilla”, som er sat op af Den Jyske Opera. På trods af at Dominique Moralez’ karriere har fokuseret på netop komponisten Rossini, har han også haft ledende roller i eksempelvis ”Romeo og Julie” af Guonod, ”La Boheme” af Puccini og ”Elisir d’amore” af Donizetti.
2012