Nina Pavlovski

Årets store oplevelse på den klassiske front var sopransangerinden Nina Pavlovski. Mimis sang fra ”La boheme” og ”I could have danced all night” fra ”My fair lady” var blandt højdepunkterne i dette års program.

I Danmark har Nina Pavlovski arbejdet med landsdelsorkestrene, mange forskellige kammerensembler, Collegium Musicum, Radio Underholdnings Orkesteret og Radio Symfoniorkesteret.
Hun har som liedsanger samt som solist med forskellige danske og udenlandske orkestre givet koncerter i det meste af Europa samt i Japan og Sydamerika. Nina Pavlovski var i sæsonerne 97-99 fast engageret som solist i ensemblet på Det kgl. Teater. I 2001 sang hun på Den Jyske Opera titelrollen i Puccinis ”Tosca”. En rolle hun siden har sunget bl.a. i England og i Frankrig.

Til nytårskoncerterne her i Silkeborg kom Nina Pavlovski lige fra Nytårskoncerter med Sønderjyllands Symfoniorkester og dirigent David Riddell. I juni 2006 udkom hun på en CD-indspilning med Uddrag af R. Wagners ”Parsifal” (Kundry) med Odense Symfoniorkester dirigeret af Wolf-Dieter Hauschildt.

Politikken skrev i en anmeldelse 03.10.05: ”Med Pavlovski … bliver en opera-lagkage uimodståeligt guf ‘.

Solist i år

2008