Boudisque – The Final Party

Boudsique var Silkeborgs legendariske diskotek på Nygade i perioden fra 1977 til 1992. Nu er bygningen blevet revet ned og mange minder er forsvundet. Derfor genskaber vi Boudisque for en enkel aften i Jysk Musikteater, til Silkeborgs største 80`er fest i 2022.

Kom med til en fantastisk aften med masser af de gamle DJ´s, bartendere, dørmænd og alle dine gamle venner. Naturligvis er alle, der elsker 80`er musik velkommen til et brag af en fest.

Menu kan tilkøbes:

  • Sennepsglaseret skinke
  • Flødekartofler
  • Sæsonsalat med feta
  • Krydderurtedressing
  • Råmarinerede grønsager

Dørene åbner kl. 17 for spisende gæster.

Arr. KETHMER goes PRIVATE og Silkeborg Musik & Kultur Event

Historien

I de tidligere lagerlokaler til Silkeborg Jern- og Stålforretning åbnede 11. januar 1977 diskoteket og multirestauranten Boudisque, Nygade 27-29.

Det var restauratørerne Frede Mathiesen og Gunnar Johansen, der stod bag. De kom fra dansestedet Hasta la Vista, som de havde haft i de foregående 6 år.

Boudisque var en nyskabelse i Silkeborg og navnet skulle signalere, at der var tale om en blanding af bodega og diskotek. Restaurationslokalet var ved åbningen på 220 m2. Det var indrettet med en stor bar placeret midt i lokalet, væggene var dekoreret med store fotostater fra Silkeborgs barndom, og over et lille dansegulv var ophængt et lysanlæg med mange lamper i forskellige farver samt en roterende, facetslebet spejlkugle af den slags, der var fast inventar i 20’ernes og 30’ernes danserestauranter.

Boudisque lukkede i 1992.

  • Dato
    26.
    Marts
    2022
  • Tid
    20.00
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    190 kr.
Køb billet Tilkøb m.m.