Dansk Kammerensemble

Dansk Kammerensemble under ledelse af Damian Iorio

Kammerensemblet ledes af den britiske dirigent Damian Iorio, der også er med til at udvælge ensemblets repertoire. Indstuderingen af værkerne foregår på stævner i løbet af året i flere dage i træk, idet der er erfaring med at kontinuiteten i samspillet skaber hurtig fremdrift og kvalitet.

Ved koncerten har ensemblet valgt at spille Carl Nielsens Andante lamentoso ”Ved en Ung Kunstners Båre” og Josef Suks Serenade for Strygere i Es-dur op. 6.

Damian Iorio blev født i London i en familie af italienske og engelske musikere. Han begyndte sin musikalske karriere som violinist og spillede i Danmarks Radios Symfoniorkester samtidig med, at han studerede direktion i St Petersburg.

Han har dirigeret mange af verdens bedste orkestre, herunder the London Philharmonic Orchestra, Royal Philharmonic Orchestra, Philharmonia, San Francisco Symphony, Detroit Symphony samt på teatre som Opera de Paris, Welsh National Opera, Grand Theatre de Geneva, Glyndebourne og Det Kongelige Teater.

Carl Nielsens Andante lamentoso ”Ved en Ung Kunstners Båre”. Det korte stykke for strygeorkester, er komponeret efter maleren Oluf Hartmanns død. Oluf var søn af komponisten Emil Hartmann og bror til Bodil Neergaard, der var frue på godset Fuglsang

Josef Suks Serenade for Strygere i Es-dur op. 6. Josef Suks Serenade for strygere, blev komponeret i 1892. Mens Suk studerede under Antonín Dvo?ák på Prags konservatorium, bemærkede Dvo?ák en melankolsk tone i meget af Suks musik og anbefalede ham at prøve at skrive noget lettere og mere munter musik. Suk komponerede i romantisk stil. Han har komponeret to symfonier, orkesterværker, strygerkvartetter og klaver- og violinmusik.

Unummererede siddepladser, Musiksalen, Jysk Musikteater
Søndag, d. 14. april 2024, kl. 15.00

Arr: Jysk Musikteater

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    14.
    April
    2024
  • Tid
    15.00
  • Sted
    Jysk Musikteater
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    65 kr.
  • Kategori
    Klassisk