Den Poetiske Raptus

– Ernst Bruun Olsens festlige forestilling fra 1976

Da Holbergs Den politiske kandestøber havde premiere den 25. september 1722, var det første gang nogensinde, at der blev opført en komedie på dansk. 
Dermed kan vi i år fejre 300-året for dansk teater. Folketeatret markerer jubilæet med DEN POETISKE RAPTUS om lige netop tiden, hvor Holberg ændrede dansk teater. 

Ludvig Holberg har i stykket netop udgivet det satiriske heltedigt Peter Paars, som – ifølge ham selv – er blevet misforstået af en håbløs anmelderstab uden humor. På teatret i Lille Grønnegade ser den franske, flamboyante og fremsynede teaterchef monsieur Montaigu dog lyset i Holbergs krøllede hjerne, for han har fået den kontroversielle idé at opføre komedier på dansk. 

Kultur for folket og komedier på dansk var dog en åbenlys trussel mod enevælden, men Holberg bliver i stykket draget af teatrets frisind og opdager snart komediens oplysende og samfundskritiske kraft. Den poetiske raptus er uundgåelig, og Holberg suges ind i teatrets verden med den erotiske madame Montaigu, bohemer, evighedsstudenter med hang til flasken, suffløren og altmuligmanden Rasmus – alle parate til at kæmpe for teatret og den frie tanke. Men både den stringente pietisme og røgen fra Københavns brand kaster mørke skygger over de visionære tanker i Lille Grønnegade.

Dette skuespil vandt i 1976 både publikums og kritikkens anerkendelse på Det Kgl. teater i forfatteren, Ernst Bruun Olsens egen instruktion.

Medv.: Anders Juul, Tom Jensen, Josefine Tvermoes, Marie Louise Wille, Jesper Riefensthal, Jeppe Marling, Niels Anders Manley og Simon Kongsted
Instruktion: Geir Sveaass 
Producent: Folketeatret

Nummererede pladser, Teatersalen, Jysk Musikteater 
Onsdag, d. 30. november 2022, kl. 19.30 
Varighed: ca. 120min. inkl. pause

Arr: Silkeborg Teaterkreds


Stryget Restaurant & Teatercafé serverer denne aften en skøn tapasanretning med alverdens lækkerier.

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    30.
    November
    2022
  • Tid
    19.30
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    100 - 350 kr.
  • Kategorier
    Teater