Emil Gryesten – Soloklaverkoncert

Silkeborg Classic Concerts afholder klaverkoncert i Jysk Musikteater.

Pianisten Emil Gryesten er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og ved Sibelius-akademiet i Helsinki med videre studier bl.a. ved Como International Piano Academy i Italien.
Emil Gryesten har modtaget priser ved en lang række danske og internationale konkurrencer for unge pianister, bl.a. vandt han som 15-årig førstepris ved Steinway-konkurrencen i Hamburg samt guldmedalje ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence i København. I 2010 vandt han både førstepris og Publikums Pris ved Nordisk Pianistkonkurrence på Nyborg Slot. Under sin tid som studerende ved Sibelius-akademiet vandt han desuden førstepris ved Finlands nationale klaverkonkurrence i Jyväskylä i 2010, og han modtog ligeledes førsteprisen ved Blüthner Pianistkonkurrencen i Malmö i 2006.
Emil Gryesten spillede sin første solo-recital som 15-årig og har siden da haft en aktiv koncertkarriere både som solist og som kammermusiker. Han debuterede som solist med orkester som 16-årig, med Aarhus Symfoniorkester. Han har optrådt ved klassiske musikfestivaler over det meste af Europa, og i 2018 spillede han debutkoncert i Carnegie Hall Weill-salen i New York.
Han har lavet talrige produktioner for DR-P2 og den finske radio YLE, samt en række cd-indspilninger.

Emil Gryesten er ansat som adjunkt ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser i klaver og kammermusik.

Emil fremfører værker fra Chopin, Wagner, Liszt og Mussorgskij

Unummererede siddepladser, Musiksalen, Jysk Musikteater
Mandag, d. 4. august 2025, kl. 19.30
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Arr: Silkeborg Classic Concerts

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    4.
    august
    2025
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Jysk Musikteater
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    60 - 105 kr.
  • Kategorier
    Klassisk