Fodbold, fodbold, fodbold

– en optakt til VM i Qatar

Til dig, der elsker fodbold, og til dig, der ikke fatter noget af det! – En forestilling om verdens største sportsgren, og dens betydning for de milliarder af mennesker, der ser og spiller fodbold Fodbold fodbold fodbold fortæller om en fodboldkamp og om de mennesker, der alle er forbundet af deres store passion for spillet. Garneret med fantasifulde klubsange og udfordrende fantilråb følger vi fodboldspillets mange deltagere før, under og efter en kamp – spillere, trænere, klubejere og ikke mindst de entusiastiske fans.

Fodbold er en drømmefabrik, men drømmen om det smukke spil og de store sejre udfordres af den ordinære verdens krav om succes, indtjening og simpel overlevelse. Hvad sker der med de mange unge spillere, der søger lykken ude i verden i håb om at ende hos de store klubber! Hvad sker der med fodboldspillet og begejstringen, når rigmænd fra fjerne nationer pludselig begynder at købe sig ind også i danske fodboldklubber? Og hvordan kan man spille VM på et stadion, der har kostet utallige immigrantarbejdere livet?

Fodbold fodbold fodbold opføres som optakt til VM i fodbold i Qatar, – en begivenhed, der har vakt stor opsigt og diskussion og flyttet fokus fra spillet på banen til spørgsmålet om etiske grænser, menneskerettigheder og de kommercielle kræfters magt over spillet.

Medv.: Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jacob Fermerling, Charlotte Fich og Ellaha Lack Producent: Det Kongelige Teater

Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Tirsdag, d. 15. november 2022, kl. 19.30 
Varighed: 140min.

Arr: Silkeborg Teaterkreds


Husk det er muligt at nyde lækker mad i Stryget Restaurant & Teatercafé som denne aften serverer en lækker 2 retters menu sammensat af husets egen køkkenchef. Menuen består af forret og hovedret.

FORRET:

Cremet jordskokkesuppe – sprøde chips – pesto
Serveret med surdejsbrød & smør

HOVEDRET:

Krondyrmedallion – bagte rodfrugter – kartoffeltærte – vildtsky

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    15.
    November
    2022
  • Tid
    19.30
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    100 - 330 kr.
  • Kategorier
    Teater