IRIS BERGCRANTZ QUARTET

IRIS BERGCRANTZ QUARTET feat. VINDLA STRING QUARTET

Svensk jazz-sensation tager lige nu verden med storm og bliver et uendelig smukt og stemningsfyldt indslag i Vinterjazz 2021 på Kedelhuset.

Sangeren Iris Bergcrantz har masser af anmelderroser med sig fra både svenske og internationale medier, når hun besøger Kedelhuset med musikken fra det nyudgivne album ?Young Dreams?. Musikken opføres med jazzkvartet + strygekvartet.

Musikken tager afsæt i 60?er-inspireret jazz, klassisk impressionisme, folkemusik og eksperimenterende pop, og med sin krystalklare vokal forbinder Iris Bergcrantz disse genrer i et eklektisk og forunderligt univers.

Iris Bergcrantz, som er datter af den navnkundige svenske trompetist Anders Bergcrantz, er blevet kaldt den nye svenske jazz-sensation samt en af de vigtigste jazzvokalister i øjeblikket af både nationale og internationale medier. Hun har blandt andet fået stor opmærksomhed ved Rochester International Jazz Festival, optrådt på A-Trane i Berlin samt turneret Europa rundt foruden naturligvis vist sig frem på utallige svenske scener. Hendes debutplade ?Different Universe? fra 2015 fik Jazz Station Los Angeles til at udnævne hende til et af de største talenter på den internationale jazzscene.

Med sig på scenen denne aften har hun de efterspurgte Københavnsbaserede musikere Calle Brickman, Anders Fjeldsted, Andreas Fryland samt Vindla String Quartet.

Vindla String Quartet
Iris Bergcrantz samarbejder med en svensk strygekvartet, som har specialiseret sig i at krydse musikalske grænser. De fire svenske musikere grundlagde Vindla String Quartet i 2008 i Malmø.

Line-up:
Iris Bergcrantz – vokal
Calle Brickman – piano
Anders Fjeldsted – kontrabas
Andreas Fryland ? trommer
+
Vindla String Quartet:
Caroline Karpinska – violin
Maria Bergström – violin
Elina Nygren – viola
Gerda Holmquist – violoncell

  • Dato
    5.
    Februar
    2021
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Kedelhuset
    Papirfabrikken 72
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    95 - 175 kr.
Køb billet Tilkøb m.m.