Jacob Nielsen Backstage Klaversalon

Jacob Nielsens salon-koncept er en charmerende blanding af klavermusik, kammermusik og visuel koncertformidling – en slags musikalsk talkshow, hvor der snakkes og hygges omkring de store komponister og deres geniale musik – og hvor vi klædes på til den fulde gennemspilning af værkerne efter pausen – som i øvrigt byder på et glas rødvin. Udover nærværet og velklangen med koncertflyglet helt tæt på, introducerer pianisten og værten Jacob Nielsen musikken med illustrationer, filmklip og live-kameraer – og fører på den måde publikum ved hånden og formidler den store klassiske klaver- og kammermusik på en afslappet, rørende og humoristisk måde.

22. november 2021 får vi besøg af cellisten Brian Friisholm som til daglig spiller i Aarhus Symfoniorkester og Artos-kvartetten. Han vil med Jacob Nielsen spille Johannes Brahms? store romantiske 1. sonate fra 1862 for cello og klaver samt en håndfuld mindre salonstykker.

Johannes Brahms

Sonate nr. 1 e-mol for cello og klaver

Småstykker/encores af:

Chopin, Saint-Saëns, Alma Friisholm

Jysk Musikteater er vært ved et glas vin i pausen.

Arr. Jysk Musikteater

  • Dato
    22.
    November
    2021
  • Tid
    19.30
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, Teaterscenen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    130 kr.
  • Kategori
    Koncert
Køb billet Tilkøb m.m.