Jan Hellesøe FORUDSIGELSER

“Hvordan i alverden gjorde han det?..!?” Er ofte ordvalget efter man har set Jan Hellesøe optræde. Danmarks førende hjernemanipulator rammer Silkeborg hvor han vil fucke med publikums hjerner med sine uforklarlige manipulationer.

Du har sikkert set Hellesøe på TV i “Fuckr med dn hjerne” eller “Manipulator” på DR1, hvor han hypnotiserer og laver psykologiske manipulationer med både kendte og ukendte mennesker. Nu er det muligt at se ham udføre sine forførende umuligheder i JYSK MUSIKTEATER.

Om showet fortæller Hellesøe: “Det bliver et show hvor jeg fortæller personlige historier, men mest af alt, så vil jeg levere et show der er yderst underholdende og meget unikt. Publikum skal gå derfra og have en vidunderlig følelse i sindet” .Jan Hellesøe uddyber “Jeg får naturligvis brug for hjælp på scenen fra publikum, og man kan være ganske rolig, jeg kan forsikre alle om, at man ikke kommer op på scenen, hvis man ikke har lyst”.

Jan Hellesøe har kaldt showet for FORUDSIGELSER da der ligger så mange spændende facetter i udtrykket. Hvad ville du for eksempel forudsige, hvis du kunne? (ud over næste uges lottotal). Er der noget du ikke ville vide, hvis man kunne forudsige det? Hellesøe glæder sig til at komme ud i landet igen, efter en bragende succes ved hans tourné FORFØRT for et par år siden, der for øvrigt blev sendt på DR1 nytårs aften 2020.
Glæd dig til en vidunderlig, mystisk og underfundig aften i selskab med en veloplagt showman og psykologisk Manipulator. Se mere på Janhellesøe.dk

Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Fredag, d. 30. september, kl. 20.00

Arr. Microphone Entertainment


Husk det er muligt at nyde lækker mad i Stryget Restaurant & Teatercafé. Denne aften serveres en lækker tapastallerken eller en skøn 2 retters menu komponeret af husets egen køkkenchef.

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    30.
    September
    2022
  • Tid
    20.00
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    340 kr.
  • Kategori
    Show