Jesus Christ Superstar

Storslået rockopera i Jysk Musikteater, Silkeborg

Jesus Christ Superstar fængede øjeblikkeligt, da musikken udkom på dobbelt-lp i 1970. Allerede året efter blev det fascinerende portræt af Jesus og folkene omkring ham sat op som musical på Broadway. Nu kan du opleve Andrew Lloyd Webbers fantastiske musik og Tim Rices tekster i en stærk opsætning på Jysk Musikteater, Silkeborg.

Der er smæk for skillingen i denne legendariske musical, som har meget mere snert af rock end man normalt oplever på musicalscenen. I LP-udgaven var det Deep Purples forsanger, Ian Gillan, der sang partiet som Jesus – og så var linjen lagt for den nye musicallyd, der tog verden med storm.

I Silkeborg forfølges denne rockopera-idé med stort rocksymfonisk timands-orkester i graven ledet af Henrik Svenning. Instruktion er lagt i sikre hænder hos Mads M. Nielsen, som tidligere bl.a. har instrueret musicalen ’Den Evige ild’.

I sommeren 23 instruerer Mads den nyskrevne musical om Dronning Margrethe.

Christoffer Brodersen spiller den store rolle Judas. Christoffer er kendt fra bl.a. Basix og tidligere optrædener på scenen i Silkeborg (Chess og nytårskoncert). Han har desuden sunget rollen som Judas på tidligere turné i hele Danmark.

Jesus bliver sunget af Anders Gjesing – kendt fra utallige opsætninger af store musicals som ’Skammerens Datter’, ’American Idiot’, Queen-musicalen ’We will Rock You!’ og ’Murder Ballad’.

Bag solisterne vil der som altid være et stort ensemble og et velsyngende kor bestående af dygtige sangere og performere fra hele det midtjyske område.

Alle sejl bliver sat til for at skabe en kreativ og udfordrende scenografi og give den storslåede rockopera den helt rigtige lyssætning, skabt af en af Danmarks dygtigste lysdesignere. Der vil desuden blive designet originale kostumer til opsætningen med inspiration fra det bedste, der er set på film og tv.

Forestillingen bliver en stor satsning for Jysk Musikteater, som har ambitioner om at træde endnu et skridt op i det danske musicalhierarki efter meget stor ros og national anerkendelse for både ’Drewsen’ i 2021 og ’My fair Lady’ i 2022.

Judas – Christoffer Brodersen
Jesus – Anders Gjesing

Instruktion – Mads M. Nielsen
Koreograf – Jeff Schjerlund
Scenograf – Jens Frausing
Kostumier – Agnethe Vestergaard
Kapelmester – Henrik Svenning

Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Lørdag, d. 21. oktober – søndag d. 5. november 2023

Arr: JMTS 


Husk at det er muligt at nyde en lækker middag i Stryget Restaurant & Teatercafé før musicalen. Denne aften serveres en lækker tapastallerken samt en velkomponteret 3 retters Musicalmenu. Musicalmenuen er sammensat af husets egen køkkenchef. Det er også muligt at købe nem pause og springe køen over i baren – og husk – drikkevarer fra Stryget må medbringes i salen.

MUSICALMENU:
FORRET:

Bresaola af Black Angus
Sellericreme – karsesalat – balsamico – syltede tomater
Serveret med surdejsbrød & brunet smør

HOVEDRET:

Farseret unghanebryst
Kartoffelsoufllé – dijonsauce – smørpocheret gulerod

DESSERT:

Æblevariation
Kastberg æblesorbet – syltede æbler – bagt chokolade

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    21.
    Oktober -
    5.
    November
    2023
  • Tid
    19.30
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    185 - 440 kr.
  • Kategorier
    Musical