Jonah Blacksmith

Bandet drager til marts på tour med hele syvmandsorkestret og spiller en række energifyldte koncerter for stående publikum på spillesteder rundt i det ganske land. Bandet er lige nu er airplay-aktuel med den spritnye single House on Fire.

Jonah Blacksmith har gennem en årrække høstet store roser for såvel udgivelser som koncerter. Senest udkom det tredje album Brothers i oktober 2020, hvorfra singlerne Monster, Honey og Dreams har ligget i heftig rotation på radiostationerne.

Om den forestående klubtour udtaler forsanger Simon Alstrup: “Det er altid en udsøgt fornøjelse at genbesøge spillestederne. Vi har gennem de sidste 10 år haft utrolig mange og mindeværdige oplevelser på klubscenerne. Så vi glæder os altid til det fortættede, energiske nærvær og den rå spilleglæde, som ikke mindst kendetegner en klubtour!” Thomas Alstrup fortsætter: “Med hele bandet i ryggen kommer koncerterne til marts til at byde på både nyt og ældre materiale. Og mon ikke der bliver plads til en overraskelse eller to. Vi vil med sikkerhed lægge os i selen for, at give vores kære publikum en fuldtonet koncertoplevelse, der – sagt i al nordvestjysk beskedenhed – kommer til at række langt ud over det sædvanlige.”

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er – ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup – Lasse Alstrup, Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Billetpris: kr. 295,- inkl. gebyr – medlemmer: kr. 195,- inkl. gebyr
Unummererede ståpladser

Arr. MusikRampen

  • Dato
    11.
    Marts
    2022
  • Tid
    20.00
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    295 kr.
  • Kategori
    Koncert
Køb billet Tilkøb m.m.