Jordens Søjler

Jysk Musikteater præsenterer helt ny musicalversion af Ken Folletts globale bestseller om skurke og helte i middelalderens England.

Silkeborg er affyringsrampe for en verdensomspændende relancering af musicalen Jordens Søjler. Dette scoop for Jysk Musikteater er blevet muligt i et eksklusivt samarbejde med de kreative kræfter, der stod bag publikumssuccesen på Østre Gasværk i 2016.

Handlingens omdrejningspunkt er opførelsen af en stor katedral i den fiktive engelske by Kingsbridge. Her flettes fire hovedpersoners særdeles farverige skæbner ind i hinanden med det ene dramatiske højdepunkt efter det andet. Hovedpersonen er prior Philip – som i Jysk Musikteaters opsætning bliver spillet af den prisvindende danske musicalperformer Lars Mølsted.

Historien er fyldt med intriger, ambitioner, grådighed og kærlighed i middelalderens England, hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og hvor konger, jarler og biskopper styrer landet med hård hånd.

På Jysk Musikteater glæder vi os til endnu engang at vise publikum fra hele landet, at et mindre teater i provinsen kan være med helt i front i forhold til musicalgenren, og vi er stolte af at lægge hus til urpremieren, som forhåbentlig fører til mange flere opsætninger rundt omkring i verden.

Medvirkende:
Prior Philip – Lars Mølsted
Dramatisering og musik – Lasse Aagaard
Dramatisering og sangtekster – Thomas Høg
Dramatisering og dialog – Sune Svanekier
Kapelmester – Henrik Svenning, Jysk Musikteater
Producent – Jysk Musikteater

Om Lars Mølsted


Lars Mølsted er en prisvindende dansk musicalperformer.

Han er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet Fredericia i 2010, og var i 2011-2020 en del af det faste skuespiller-ensemble ved Fredericia Teater, hvor han har spillet et væld af hovedroller – blandt andet Quasimodo i den imponerende opsætning af Klokkeren fra Notre Dame.

I 2012 modtog han Reumerts Talentpris for sine roller som Princeton/Rod i “Avenue Q” og som Jamie i “The Last Five Years”. I 2017 modtog han en Reumert som “Årets Sanger” for sin rolle som Quasimodo i “Klokkeren fra Notre Dame”.

Musical af Høg • Aagaard • Svanekier.

Udviklet i samarbejde med Mikkel Rønnow Musicals.
På basis af ’The Pillars of the Earth’ (i dansk oversættelse) af Ken Follett.
Teaterforlag: Nordiska ApS.

Musikalsk supervisor og arrangementer: Mikkel Rønnow.
Vokalarrangementer: Christian Berg.
Udviklet i samarbejde med Mikkel Rønnow Musicals.

Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Premiere d. 18/10-25 – spiller frem til d. 2/11-25

BILLETSALGET STARTER D. 5. SEPTEMBER 2024

Arr: JMTS


Husk du kan bestille musicalmenu, tapas og Nem Pause – se mere under “Bestil spisning”.

Køb billet Mad og drikke
  • Dato
    18.
    oktober -
    2.
    november
    2025
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Jysk Musikteater
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    255 - 490 kr.
  • Kategorier
    Musical