Koppel & Dam Thomsen Duo

En unik sammensætning af cello og hammondorgel.

Henrik Dam Thomsen.
Solocellist i DR Symfoniorkesteret og en af vore førende cellister – kammermusiker og solist, bl.a. i musikken til Lars von Triers film. Anders Koppel, komponist af utallige værker og legendarisk Hammondorganist med en fortid i Savage Rose, Bazaar og det vedvarende, tætte samarbejde gennem mange år med sønnen Benjamin.

Makkerskabet mellem Henrik Dam Thomsen og Anders Koppel strækker sig over 25 år og har omfattet utallige projekter, bl.a. i Koppels musik til cross-over ensemblet Mad Cows Sing, til Copenhagen Cello Quartet, i operaen Rebus, i filmmusik, på koncerter og indspilninger. Men nu vil de to virkeliggøre en gammel, fælles drøm: at spille duo – de to alene.

Den unikke sammensætning af cello og Hammondorgel fylder rummet med en særlig og anderledes skønhed. De to musikeres individuelle virtuositet vil blive forløst i nye inspirerede klange, både i det intime sammenspil og i en større symfoniske bredde. Repertoiret vil for en stor del bygge på Anders’ kompositioner, men vil også rumme mere frie passager, der fanger selve øjeblikkets følelse – samt lidt nøje udvalgt anden musik.

Publikum vil opleve intens rytmik og landskaber af melodi fremført på to populære instrumenter, cello og orgel, af to musikere, der begge synger på deres instrument.

Fredag, 9. oktober 2020, kl. 19.30
Billletpris kr. 120,- incl. gebyr.
Unummererede siddepladser, Musiksalen, Jysk Musikteater

Arr. Silkeborg Classic

Der kan tilkøbes Tapastallerken, 2-retters menu og Strygets Teaterplanke.

  • Dato
    9.
    Oktober
    2020
  • Tid
    19.30
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, musiksalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    120 kr.
  • Kategori
    Koncert
Køb billet Tilkøb m.m.