Nytårskoncert 2020

NYTÅRSKONCERT 2020 i JYSK MUSIKTEATER, Silkeborg.

Nytårskoncert 2020 – årsskiftet markeres på festligt og fornøjelig vis.
Glæd dig til en fantastisk tradition og et bredt repertoire med en skøn blanding af det traditionelle, det klassiske, musicalsange og velkendte hits.

I rollen som konferencier kan vi med stor fornøjelse præsentere skuespiller, sanger, TV-vært m.v., Jarl Friis-Mikkelsen, der får selskab af to fantastiske solister, sanger og skuespiller Xenia Lach-Nielsen og den danske tenor Magnus Vigilius.

Den festlige stemning løftes yderligere af AOF Nytårskoret, Jysk Underholdningsorkester og under ledelse af dirigent Henrik Svenning.

Xenia Lach-Nielsen:
Xenia Lach-Nielsen har som sanger og skuespiller medvirket i et væld af musicals og teaterkoncerter.
Efter sin debut i ”Hair” på Betty Nansen teatret i 1996 fulgte blandt meget andet ”The Black Rider”, ”Matador”, ”Den eneste ene”, ”Sweeney Todd”, ”Nick Cave teaterkoncert”, barok operaen ”Poppæas kroning”, ”Søens Dame” i Det kgl. Teaters opsætning af ”Kong Arthur”, Regan Hamleigh i ”Jordens søjler” på Østre Gasværk Teater.
I 2018 spillede hun ”Florence” i ”Chess”, som hun blev Reumertnomineret for og af CPH. Culture vandt titlen som årets sanger for. I 2019 var hun “Leonora” i den nyskrevede musical i Odeon/Odense teater med Odense symfoniorkester og senere Dronning Elisabeth i “Den evige Ild” på Bellevue teatret. I 2020 spiller Xenia titelrollen i musicalen “Den skaldede frisør” i Falconer.
Som sanger, komponist og co-producer har Xenia Lach-Nielsen udgivet to solo-albums – ”Velvet Apple” og ”Trash of Gold. Som solist har hun optrådt med landets symfoniorkestre, medvirket på flere cd udgivelser, lagt stemme til tegnefilm. Som skuespiller har hun medvirket i blandt andre ”Drengene fra Sct. Petri”, ”Kun en pige”, ”Askepop” og senest i TV2 Zulus ”Lillemand”.
Xenia er uddannet sang coach fra Complete Vocal Institute.  Følg Xenia på Instagram: xenialachnielsen.

Magnus Vigilius:
Magnus Vigilius er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2001 med diplom i sang og drama. Siden 2014 har han studeret hos Elena Batoukova Kerl og Torsten Kerl og vandt, også i 2014, en 2. præmie i The Lauritz Melchior International Singing Competition i Ålborg. Dermed påbegyndte han sin karriere som Wagnertenor.
Magnus Vigilius viste i 2018 sin alsidighed som tenor, da han sammen med Nordic Opera og Odense Symfoniorkester fejrede Leonard Bernsteins 100-års jubilæum ved at fremføre rollen som Celebranten i mastodontværket “Mass”.
Heltetenoren Magnus Vigilius har modtaget “Reumert Pris 2018” som Årets Sanger for sin fortolkning af Siegmund i Wagner’s “Valkyrien” på Den Ny Opera i Esbjerg.

Jarl Friis-Mikkelsen:
Jarl Friis-Mikkelsen har mere end 40 års erfaring i underholdningsbranchen, med en bred vifte af forskellige roller. Han er kendt som skuespiller, sanger, filminstruktør, tv-vært og tidl. underholdningschef på Danmarks Radio. Han debuterede på TV under Dansk Melodi Grand Prix 1981 sammen med Jørgen de Mylius. Jarl blev sidenhen flittigt benyttet vært på tv-programmer som Lørdagshjørnet, Smil, det’ lørdag og Schyy.. Det er lørdag.
På DR startede samarbejdet med Ole Stephensen, og de udviklede figurerne Brødrene Øb & Bøv og Walter & Carlo samt Morten Korch-parodien Kampen om den røde ko.
I 1990’erne var Jarl bl.a. vært på sit eget talkshow, Talkshowet, hvor tidens store stjerner fra ind- og udland lod sig interviewe. Fra 1994-1997 var han var underholdningschef i Danmarks Radio.
Jarl Friis-Mikkelsen har desuden samarbejdet med komikeren Casper Christensen, bl.a. om serien Langt fra Las Vegas og flere afsnit af Klovn. I 2005 var Jarl vært for Dansk Melodi Grand Prix, og i sidste halvdel af årtiet producerede han flere afsnit af quizzen A-Ha.
I 2011 var han sammen med Casper Christensen vært på Zulu Awards og var også vært i TV 2 Charlie-serien De Bedste Grin.
Senest har Jarl Friis-Mikkelsen været dommer på underholdningsprogrammet: Danmark har talent.

Jysk Musikteater, Teatersalen, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg – nummererede siddepladser.
Lørdag, 11. januar 2020, kl. 20.00.
Søndag, 12. januar 2020, kl. 12.00 og 16.00.
Billetpris kr. 340 / 295 incl. gebyr.

Arr. JMTS

  • Dato
    11.
    Januar -
    12.
    Januar
    2020
  • Tid
    20.00
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser
    295 - 340 kr.
  • Kategorier
    Koncert
Køb billet Tilkøb m.m.