Robin Hood

Eventyr i Sherwood.

Årets familieforestilling fra Folketeatret er en livlig og humoristisk version af den kendte fortælling om Robin Hood og hans bande, som huserer i Sherwoodskoven og stjæler fra de rige for at give til de fattige.

Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i Robin Hood, og mange af de elskede figurer og scener, som vi husker er også med: Den ikke helt så fromme Broder Tuck, den stærke Lille John, der er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Pris John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydnings-konkurrence.

Men ikke alt er ved det gamle, for kvinderne omkring denne kække band af mænd slår fra sig mindst lige så godt som mændene, som de er overlegne i både kløgt, mod og bueskydning. Det er også kvinderne, der spiller en afgørende rolle, da Robin Hoods sans for livets uretfærdighed vækkes. Vi oplever Robins udvikling fra ubekymret drengerøv til bevidst, ung mand, der tager ansvar for at ændre samfundets uretfærdigheder. Hvis vi ikke hjælper hinanden er vi ilde stedt.

Medv.: Christopher Læssø, Emilie Rasmussen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Josefine Tvermoes og Mathias S. Fletting.

Producent: Folketeatret.
Søndag 21. februar, kl. 16.00, i Teatersalen.
Alder: Fra 6 år.
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Pris: 100 kr.

Arr. Teaterklub for børn

Ved køb af billet til 3 forskellige børneforestillinger får du 30 kr. i rabat pr. billet.
(undtaget forestillingerne i Teatersalen). Du bliver samtidig automatisk medlem af Børneteaterklubben og modtager næste sæson-program med e-post.
Ved køb af mindst 30 billetter til én børneforestilling får du 30 kr. i rabat pr. billet.
(undtaget forestillingerne i Teatersalen).

  • Dato
    21.
    Februar
    2021
  • Tid
    16.00
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, teatersalen
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpris
    100 kr.
  • Kategori
    Børn, Teater
Køb billet Tilkøb m.m.