
TÆNK med Brinkmann – et forsvar for det tankefulde liv i en tankeløs tid
Den populære psykologiprofessor, Svend Brinkmann, er i et helt nyt foredrag endnu en gang klar med nye underholdende observationer og skarpe betragtninger. Denne gang i et forsvar for det tankefulde liv i en tankeløs tid. Vi skal tænke bedre, ikke mindre – det er udgangspunktet for denne underholdende aften med tid til reflektion.
Hvornår kan vi egentlig tænke?
Homosapiens betyder “det tænkende menneske”, og filosoffer har siden antikken fremhævet friheden og evnen til at tænke som afgørende for et lykkeligt liv. Som mennesker har vi et potentiale til at tænke både dybt og kritisk, men det er sjældent, at der gives tid og rum til det. I det moderne accelerationssamfund skal der nemlig konstant produceres, konsumeres og optimeres, og vi bombarderes løbende med indtryk fra medierne, reklamer og sociale medier – så hvornår kan vi egentlig tænke?
Tænk bedre
Mange søger i dag mod østens tradition for meditation og mindfullness, hvor det handler om at være til stede og tænke mindre, men Svend Brinkmann udfolder i stedet mulighederne i den vestlige filosofis tradition for at tænke bedre som afgørende for et godt liv.
Foredraget er baseret på Svend Brinkmanns seneste bog med netop titlen “Tænk”. (udkommer august 2022)
Om Svend Brinkmann
Det er svært ikke at blive imponeret over Svend Brinkmanns imponerende lange CV. Ud over at være psykologiprofessor og forsker på Aalborg Universitet har Svend Brinkmann i årevis været en aktiv stemme i den offentlige debat. Den velformulerede professor har en lang række populære bogudgivelser bag sig, bl.a. bestseller-trilogien Stå fast, Ståsteder og Gå glip. Derudover er Brinkmann kendt som radiovært, klummeskribent og foredragsholder.
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Mandag, d. 6. februar 2023, kl. 19.00
Varighed: 120min. inkl. pause
Arr: Tikko



Husk det er muligt at nyde lækker mad i Stryget Restaurant & Teatercafé som denne aften serverer en lækker 2 retters menu sammensat af husets egen køkkenchef samt en skøn tapasanretning. Menuen består af forret og hovedret.
FORRET:
Røget laksetatar – dijon – rødløg – kørvel
Serveret med surdejsbrød & smør
HOVEDRET:
Kalvespidsbryst – skysauce – stegte kartofler – vinterurter
-
Dato
6.Februar2023 -
Tid
19.00 -
Sted
Jysk Musikteater
Papirfabrikken 80
8600 Silkeborg -
Billetpriser
329 - 379 kr. -
Kategorier
Foredrag