Teater
  • Dato Tirsdag 26. jan 2027
  • Tidspunkt 19.30
  • Sted Jysk Musikteater Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Billetpriser 140 - 290 kr.

Frk. Nitouche laver halløj i klosteret

Figaros i samarbejde med Den Ny Opera

Igen i år har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Figaros, som i samarbejde Den Ny Opera kommer med deres nye opsætning: Frøken Nitouche – laver halløj i klostret.

Det bliver hylende morsomt, skævt, sprudlende og musikalsk i topklasse, når den gamle klassiske operette fra 1883 støves af og sendes gennem Figaros gakkede vridemaskine. For Figaros vender som altid det hele på hovedet i deres hæsblæsende og komiske facon.

Bag klostermurene skjuler organisten Celestin sin sande identitet som komponisten Floridor, mens Frøken Nitouche drømmer om livet i showbiz. Da sangerinden Deloris Van Cartier – forklædt som nonne – søger tilflugt i klosteret, går det for alvor galt.

Forviklinger, skjulte identiteter og et helt garderhusarregiment skal nok få pulsen op hos både publikum og de fire medvirkende, der spiller, synger og danser ALLE roller.

Det hele bliver som altid leveret i en festlig blanding af operette, musical, soul og swing!

Medv. Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Jakob Weble og med Allan Dahl Hansen ved klaveret.
Producent: Figaros i samarbejde med Den Ny Opera
Foto: Figaros

Nummererede siddepladser, Teatersalen
Varighed: Ca. 130min. inkl. pause

Arr: Silkeborg Teater

Tilkøb

Her kan du tilkøbe mad og drikkevarer.

Bestil mad & drikke