Hunni – Børnenes Kulturdag

Hunni Live & About 2026 – Børnenes Kulturdag

“Jeg synes børn i dag alt for ofte bliver spist af med noget musik, hvor sjælen og vellyden er erstattet af pumpende trommebeats og maniske gentagelser. Jeg tror på, at både vores børn og os forældre har brug for noget musik, som vi kan samles om. Noget der er ægte og nærværende – både i sin sound og fortællinger. Vi har allesammen allerede RIGELIGT, der bimler og bamler i vores liv hver eneste dag.

Og det er netop derfor, at jeg har valgt at hellige min tid til at skabe bedre musik til vores børn.”

Sidste år udsendte Mattias Hundebøll albummet M/S Drømmeskibet. En unik samling af ny-komponerede børnesange fyldt med eventyr, drømme, skumsprøjt og andet godt fra havet. Et album, der er blevet en musikalsk del af den faste udstilling på Museet fra Søfart og museets formidling til børnehaver og skoler.

I 2025 var Mattias Hundebøll aktuel med et ambitiøst musik-samarbejde med Sony Music, hvor der i løbet af året er udkommet 4 EP’er med børnesange. Udgivelserne er en blanding af ny-komponerede numre, blide fortolkninger af nogle af de største klassikere fra De Små Synger og fedt rockende versioner af Mattias Hundebølls egne favoritter fra dengang, han var knægt.

Live er Mattias Hundebøll en oplevelse for både store og små musikelskere. Musikken leveres med glimt i øjet, nærværende fortællinger og plads til både store følelser, store armbevægelser, store omkvæd og store grin. Musikalsk spænder det fra vuggende folk, poetisk pop, rå rock og smukke søvndyssende sjælere. Og alt efter arrangementet kan det både fylde de mindste og de største scener med stor lyd.

Unummererede pladser, Foyeren, Jysk Musikteater
Søndag, d. 22. marts 2026, kl. 14.30

Varighed: Ca. 45 min.

FRI ENTRÈ

Arr: JMTS

Mad og drikke
  • Dato
    22.
    marts
    2026
  • Tid
    14.30
  • Sted
    JYSK MUSIKTEATER, foyeren
    Papirfabrikken 80
    8600 Silkeborg
  • Kategori
    Børn, Fri entre