
70 års fødselsdags koncert
Kristian Lilholt fylder 70 år i 2026, og det fejrer han med en fødselsdagskoncert her i Jysk Musikteater.
Med et hold af kompetente gæster vil han guide publikum gennem et langt livs produktion af lødig, vedkommende menneskemusik. 15 meget forskellige udgivelser med originalmusik er det blevet til gennem mere end 40 år som “recording artist”.
Mange af Kristians ekstraordinære musikalske projekter er blevet til omkring Silkeborg, hvor han boede i mere end 22 år. Silkeborgs borgere har været de første til at opleve bl.a hovedværket LAND – og de instrumentale Liggestols koncerter KUR UDEN ORD på Silkeborg Bad.
Kristian udgiver i øvrigt ny instrumental musik i 2026.
I løbet af en vidunderlig, gennemmusikalsk aften vil vi opleve alle facetter af Kristian Lilholts musik. Sange fra LAND, instrumentalmusikken, sangene på engelsk, som Kristian skrev sammen med den herboende, engelske skuespiller Brian Patterson. Og selvfølgelig skal vi også fejre de sange, Kristian har skrevet sammen med broderen Lars. Kristians musik til Lars’ ord har affødt nogle klassikere i den danske sangskat.
Med på scenen er: Tine Lilholt (fløjte,harpe,mm), Ida Friis Virenfeldt (vokal), Frede Panduro (guitarer), Lasse Jørgensen (bas,slagtøj) og Rasmus Sitarz (trommer).
Flere gæster kommer forbi. Og hvem ved, måske dukker endnu et familiemedlem op?
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Fredag, d. 8. maj 2026, kl. 19.30
Varighed: Ca. 2x65min
Arr: Kristian Lilholt



Husk du kan nyde en lækker middag i Restaurant Stryget før koncerten.
-
Dato
8.maj2026 -
Tid
19.30 -
Sted
Jysk Musikteater
Papirfabrikken 80
8600 Silkeborg -
Billetpris
340 kr. -
Kategori
Koncert