Ny dansk musical baseret på Sofie Riis Endahls succesroman Pixie Lever Stadig.
Da Emma starter i gymnasiet, vil hun gøre hvad som helst for ikke at være bænkevarmer længere. Hun skifter navn til Pixie, farver håret pink og kaster sig hovedkulds ud i berusende shots, sex og sene nætter. Alt sammen for at blive en del af “disciplene” – den skøreste og mest uforudsigelige vennegruppe på Egerød Gymnasium.
Jagten på de ekstatiske minder bliver vildere og vildere – og Pixie følger febrilsk med. Men da gymnasiet slutter, ser Pixie pludselig på Instagram, at “disciplene” fester videre uden hende. Hvad har hun gjort forkert?
PIXIE er en sårbar og ærlig musical om den hæsblæsende studentertid – og om den tomhed, der følger efter. Hvor langt er man villig til at gå for at være en del af et fællesskab? Og hvem er man overhovedet uden sine venner?
Forestillingen er skrevet og komponeret af 24-årige Sofie Riis Endahl. I et buldrende tempo, med blottede hjerter og ørehængende musicalsange tager PIXIE os med gennem blåbogsture, trekantsdramaer, studentergilder og længslen efter at blive set og høre til.
“PIXIE er værd at se. Lad det være fastslået”, skriver Politikken. “En spændende historie”(Out and About), så – Kom af sted og bliv blæst bagover! (Kulturkongen).
Medv.: Line Weien Hoffmann, Mira Andrea Balloli, Nicoline Bonde Wiberg, Philip Lambæk Visholm m.fl.
Producent: Teater V
Fotograf: Daniel Buchwald
Nummererede siddepladser, Teatersalen, Jysk Musikteater
Tirsdag, d. 22. september 2026, kl. 19.00
Varighed: Ca. 120min. inkl. pause
BILLETSALGET STARTER D. 7/5-26, KL. 10.00
Arr: Silkeborg Teater
-
Dato
22.september2026 -
Tid
19.00 -
Sted
Jysk Musikteater
Papirfabrikken 80
8600 Silkeborg -
Billetpriser
140 - 190 kr. -
Kategorier
Teater
